En klezmer betyder i jødisk sprogbrug det modsatte af en rigtig musiker. En der næppe kan læse noder, en der spiller melodier efter gehør.

Ordet stammer fra det bibelsk-hæbraiske klej ( instrument ) og zemer ( at synge, at spille). De uundværlige musikere der spiller til den vigtigste jødiske begivenhed - brylluppet - kaldes klezmorim.

Klezmer har østeuropæisk-jødiske rødder. Musikken stammer fra de jødiske samfund i Polen, Ukraine, Bulgarien m.m og viser den jødiske festmusiks påvirkning af den lokale spillestil. Musikken er intens, virtuos og pågående - det forlyder således fra et øre-vidne i 1802 i Padolia, det nuværende Ukraine: "Hver tone skærer gennem mit øre som en pil!"

Violinen har i århundreder været det foretrukne instrument blandt jødiske musikere. Med de østeuropæiske jøders invandring til Nordamerika 1881 - 1914 blev klarinetten imidlertid det ledende soloinstrument i klezmer. Akkompagnementet bestod oftest af hakkebrædt og kontrabas.
Klezmer er gennem det 20. århundrede blevet videreudviklet i USA under en påvirkning af jazz, swing og bigbandsmusik.

Genren oplevede en revival i 1970erne, der bød på mange nye tolkninger. Klezmer har i dag opnået en verdensomspændende popularitet som aldrig før.